Grupperne er inddelt så det giver plads til nærvær og mindre grupper
Huset indeholder en børnehavegruppe, samt en og vuggestuegruppe. Vi har gode muligheder for fordeling af aktiviteter og lege, både i stue- og kælder niveau. Kælderen giver mulighed for masser af bevægelse og motoriske udfoldelser. Her bliver der løbet, spillet bold, bygget med puder, klatret på klatrevæg, danset og hoppet.
Børnehave/vuggestue sammensætning
Det pædagogiske personale som er tilknyttet grupperne, har det overordnet overblik i forhold til de børn der er i grupperne, i forhold til møder, forældresamtaler, samt at alle børn er i et fællesskab. I hverdags praksis arbejdes der pædagogisk på tværs af alle grupper og i det daglige pædagogiske arbejde er huset en helhed, hvori vi sammen har øje for alle børn.
Grupperne er inddelt så børnene leger sammen på tværs af alder. Fysisk er rummene indrettet med et ”tumlerum”, en ”hygger” og et fællesrum, hvor der er god plads til at fordele sig.
Børnegrupper på tværs af huset mødes i løbet af ugen.
De 5-årige mødes i storbørnsgruppen og spiser hver dag sammen i alrummet. De pædagogiske overvejelser er at alle børnene får et socialt stærk fundament inden skolestart. Der er for alle børn i løbet af ugen planlagt aktiviteter på tværs, så vi sammen sikre at alle børn bliver mødt, set og hørt , så de kan være, lære lykkes og gro ind i fællesskabet.
Vuggestuens indretning
Gruppen består at flere små rum. Musik/soverum, aktivitetsrum, et fællesrum.
Børnene inddeles i små legegrupper på 4-5 børn med en voksen, for blandt andet at styrke sprogudviklingen og legerelationerne imellem børnene.
Åbent køkken giver mulighed for fælles oplevelser
Køkkenet ligger centralt i institutionen. Vi har et åbent køkken, hvor børnene kan følge med og eventuelt hjælpe til med madlavningen. Vores ernæringsassistent laver hver dag sundt og ernæringsrigtigt mad til alle dagens måltider.
Økologi og madspild er vigtige elementer i Margrethegaarden. Vores økologiprocent ligger på omkring 80%.
Vores legeplads anvendes hver dag
Uderummet anvendes dagligt, hvor opdelingen af legepladsen giver mulighed for at lege i små grupper.
Vores legeplads er ikke stor, men er indrettet med forskellige legezoner, en sandkasse, klatretårn med rutsjebane, gynger, cykelbane og løbeområde.
Nærmiljøet omkring os bruges ofte
Placeringen i Blomsterkvarteret tæt på Vester Mariendal Mølle, giver let adgang til skov og legepladser, som vi ofte bruger. Vi kan på den måde øve børnene i at gå på ture, holde i hånd, og øve hvordan man går i trafikken.
Årskort til Aalborg Zoo bruges jævnligt. Når vi tager i Zoo er det ofte med madpakker, og i mindre grupper for at skabe gode oplevelser for børnene. Vores ture er altid med et pædagogisk formål, og derfor er det heller ikke vigtigt at få set alle dyr, men set dem vi er taget derop for at se.
Busforbindelser gør det muligt at besøge byens kulturmuligheder, som blandt andet:
- Nordkraft
- Biblioteket
- Atletikstadium
- Parker