Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Varieret kost danner grobund for raske børn

Måltiderne er pædagogiske aktiviteter fordelt over dagen

Morgenmad serveres mellem kl. 6.30-7.15 i alrummet. Der serveres havregryn, cornflakes og mælk. Vi opfordrer dog til at børnene, så vidt muligt har spist hjemmefra, hvor der er mere ro omkring måltidet.

Formiddagsmaden bliver serveret kl. 8.30 i grupperne. Der serveres enten frugt, rugbrød, koldskål, kiks, knækbrød, yoghurt, brød eller havregrød sammen med mælk.

Frokost for vuggestuen mellem kl. 10.45 og 11.00. Der serveres mad og vand. Madplanen veksler mellem grøddage, køddage, suppedage, indmad eller fisk og rugbrødsdage.

Frokost i børnehave grupperne kl. 11.00. Der serveres mad og vand på stuerne. Madplanen veksler mellem køddage, suppedage, indmad eller fisk, dage med rugbrød og en gang imellem grød, såsom risengrød.

Eftermiddagsmad kl. 13.45 i grupperne. Der serveres brød, frugt og mælk. Eftermiddagsmaden veksler mellem hjemmebagt, groft brød, rugbrød og ved enkelte lejligheder kage. Er vejret godt, spises der ofte på legepladsen.

Sen eftermiddagsmad kl. 16.00. Der serveres rester fra eftermiddagsmaden til de børn, der stadig er her.

Madplanen for ugen kan læses på opslagstavlen i mellemgangen ved siden af skærmen samt på tavlen ved køkkenet.

På ture ud af huset får vi madpakker og vand med.

Et godt måltid har flere mål

Måltider og kost har en vigtig rolle her i Margrethegaarden og derfor har de forskellige mål. Vi stræber efter at mad og måltider er:

  • Sunde, gode, nærende og varierede
  • Fortrinsvis er økologisk – økologiprocent på godt 80%
  • Hyggelige
  • Samlingspunkt
  • Lærested for gode madvaner

Forældre og personale har fælles ansvar for barnets daglige ernæring.

Hvad kendetegner det gode måltid?

Kendetegn for det gode måltid i Margrethegaarden er:

  • Børnene deles i mindre grupper ved bordene
  • God tid til at spise
  • Bordskikke
  • Maden er indbydende (pynt som persille, karse, purløg, agurk og tomater)
  • Selvhjulpenhed stimuleres

Sociale relationer og snak mellem børnene under spisningen stimuleres.

Kostpolitik

Hør nærmere om vores kostpolitik ved opstart i institutionen.